Menu

Gavekort-shop

SkiWelt Scheffau

Drejeskiven midt i hjertet af SkiWelt: Pister i alle afskygninger til store og små.

GENERELT

SkiWelt Scheffau er hjertet i SkiWelt: Omdrejningspunktet i SkiWelt: centralt beliggende og nem og hurtig at nå fra alle udgangspunkter byder Scheffau også på en stor og bred vifte af pister – lige fra let og helt frem til krævende pister findes der noget for ethvert behov.

Også bjergstationernes udsigtspunkter er en nydelse: direkte ved Branstadlbanen åbner der sig et grandiost blik ud på den legendære Wilder Kaiser, og ved bjergstationen på Osthangbanen har man et fantastisk udsyn ud over SkiWelts åbne, vidtstrakte pister og på Hohe Salves bjergtop. Og udsigten fra "Eiberg-Treff" er endda endnu mere imponerende: lidt i højden og fra hyggelige liggestole nyder man et 360° panoramablik ud over den omkringliggende bjergverden. Med gratis WLAN (som også ved Brandstadlbanen) kan man på et øjeblik tjekke pistestatus eller poste den grandiose udsigt til hele verden. Misundelsesfaktor: stor.

VIDEREKOMNE

Øvede skiløbere finder i Scheffau talrige, sportslige udfordringer. Herunder bl.a. den krævende dalnedfart: om formiddagen en nydelse, når der endnu ikke er så megen "trafik" på ruterne ned i dalen. Eller Aualm-pisten: pulversnegaranti hele dagen – og i næsten hele sæsonen. Ikke tilfældigvis en af de mest populære pister i SkiWelt.

En af de mest attraktive SkiWelt-runder er „Kaiser-runden“ med næsten 20 pistekilometer og over 4000 højdemeter. Start og mål er under ideelle betingelser i Scheffau – men er naturligvis også mulig fra alle andre punkter på runden.

BEGYNDERE OG NYBEGYNDERE

Begyndere glæder sig over de mange blå, brede & vidtstrakte pister på bjerget. Særligt komfortabelt: Skiområdet Scheffau er overskueligt, og også begyndere finder sig hurtigt til rette på skråningerne omkring Brandstadl. Også den blå dalnedfart opfylder mere uøvede skiløberes behov.

FAMILIER / BØRN

Familier lægger stor vægt på en afslappet ferie: med mange blå pister også oppe på bjerget byder Scheffau på talrige muligheder for skifornøjelser med børnene, men også begge blå familie-dalnedfarter er en nydelse for familier. Specielt tilpasset de små gæster er Aualm- og Osthangbanen med særlige børnesikringer, der forhindrer, at de små kan falde ud under liftkørslen. Det betyder: stressfri skifornøjelse for forældrene, sikkerhed for de små.

I mange år har man hos skiskole Scheffau specialiseret sig helt specielt på børnepasning med Kinderkaiserland (ski-eventyrpark) direkte ved bjergstationen. Et helt særligt hit er de af skiskolen selv udviklede „mini-carvere“ – specielle ski til de allermindste, der på den måde legende kan tage de første skridt på børnepisterne – og det endda uden egne skistøvler! Hvert eneste år kommer der nye attraktioner og innovationer til i børne-skiundervisningen, som børnene legende kan lære de første sving med.

I dalen ligger Kinderland med skiskole Salvenmosers trylletæppe & transportbånd: lige i nærheden af svævebanens dalstation kan de små med leg og sjov få smag for vintersport.

OPLEVELSER

Et hit for hobby-konkurrenceskiløbere og for alle, der vil have „syn for sagen“: BMW-Skimovie-strækningen på pisten på sydsiden: Her etableres der hver dag en „ægte“ storslalompiste. Starten går professionelt fra et originalt verdenscup-starthus - tidtagning og filmoptagelse inklusive. Jeres personlige skimovie kan I med jeres Skiline konto nemt downloade eller også se lige på stedet på Brandstadl bjergstation på Skiline terminalen.
Freeridere tilbyder Scheffau med Moderer-ruten en genial, ikke præpareret skirute, der imidlertid kun frigives, når sneforholdene tillader det.

Teknikfreaks tilbyder Scheffau en noget anderledes oplevelse: spændende indblikke i fremstillingen og præpareringen af kunstsne - dog kun efter aftale.

HENREJSE / SERVICE

Scheffau nås hurtigt og direkte på motorvej A12. Enten direkte via motorvejsfrakørsel Kufstein Süd og ad Eibergstraße eller fra Wörgl eller fra St. Johann ad Loferer Bundestrasse. Et tilstrækkeligt antal gratis parkeringspladser til biler og busser samt parkeringskælder står til rådighed ved Scheffau bjergbane.

GODT AT VIDE

Attraktive apres-ski-steder findes direkte ved dalstationen – megagod musik og masser af sjov er garanteret efter en vellykket skidag. – En egen bus- & gruppekasse til hurtigere betjening af grupperne forhindrer ventetider og kø ved kasserne. For det er da helt klart: Hvert eneste minut på pisten tæller!